Hvis du arbejder 18 timer i døgnet, tjener du måske flere penge, men din krop og psyke vil sandsynligvis melde fra på et tidspunkt. Vi ved alle, at hvile er godt og nødvendigt for et velfungerende liv. I adventistkirken er vi optaget af hvile. At sidde i sofaen eller en god stol er sundt, men vi går også op i en anden form for hvile. En hel dag, lørdag, skærer vi ud af kalenderen, og sætter dagen til side som noget specielt. Men hvorfor gør vi egentlig det? Og hvordan kan du også have glæde af dette?
To ord beskriver denne bog: forfriskende og spændende. Forfriskende som et glas koldt vand på en varm sommerdag - spændende som en vidunderlig opdagelse af en overset sandhed, der kun ventede på at blive åbenbaret for hele verden. Forfatteren er en strålende begavet ung mand af jødisk afstamning. - GEORGE VANDEMAN, evangelist
Kunne du tænke dig at forsøge at fejre den syvende dag, som der står i Bibelen? Det er nemt nok. Gør sådan: 1. Beslut dig for at gøre et forsøg. 2. Vælg en lørdag. Stå op og skab rammen om en dag, hvor du reflekterer og er i ro. 3. Forsøg at droppe shoppingcenter denne dag. 4. Læs noget godt. Gerne fra Bibelen. 5. Vær nærværende med din familie eller andre. 6. Bed til Gud. Sig noget fra dit hjerte. 7. Glæd dig over at du gør hvad Jesus sagde, var godt for os. Måske bliver du så glad for dette, at du gør det til en tradition for dig og dine!
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C
2850 Nærum
+45 4558 7777
CVR: 11924913
Konto: 0890 1069302
Webmaster: Jan-Gunnar Wold
Velkommen til den officielle hjemmeside for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Vi er en verdensomspændende protestantisk frikirke med over 20 mio. medlemmer. Vores lokale menigheder er spredt rundt i hele landet. Adventistkirken er et fællesskab, der deler troen på Jesus Kristus. Vi er optaget af at følge Bibelen som vejleder igennem livet og har valgt at helligholde lørdag som hviledag på samme måde, som Jesus gjorde. Vi opfordrer alle til at tilbede Gud sammen med os på den 7. dag, – lørdag, en festdag for verdens tilblivelse, da Gud skabte.
Vi håber, at du kommer til at lære os og det vi står for lidt bedre at kende ved at kigge rundt på vores sider.