Det allervigtigste for os som adventister er en personlig tro på en kærlig Gud, som har skabt alle ting, og som ønsker, at vi lever i en relation med ham.
Vi er sociale væsener, selvom vores behov er forskellige. At dele en tro og et livssyn med andre skaber glæde og sammenhæng. At dele og give til andre kan tilføre en større tilfredshed.
Når du er begejstret for noget, er det nemt at gå helt i selvsving. Men balance er vigtigt. Et balanceret syn på helse og livsstil, troens liv inkluderet, er noget, vi derfor tilstræber.
Husker du, hvad du gjorde torsdag for 2 uger siden? De fleste af os ser fremad. Er der en god fremtid for mig og mine? Er der en fremtid for vores verden og klima? Er der noget at leve for? Vi mener, at Bibelen fortæller den mest positive fremtidsfortælling, du kan tænke dig.
Vi vægtlægger lørdag som hviledag. Vi mener, at dette er glemt af mange kristne. Både skabelsen og de 10 bud nævner, at det er den syvende dag. Denne dag er en gave til alle mennesker. Hvordan hænger dette sammen, giver det mening, og hvad er fordelene ved at hvile på en bestemt dag?
At tjene andre uden at forvente gengæld er det eksempel, Jesus viser os i Bibelen. Derfor er vi optaget af hjælpearbejde, omsorgsarbejde og engagement i aktiviteter, der gør en forskel.