Studietekster

Hent studie 6 som pdf

• Ef 3

Oversigt

Paulus henviser ofte til sin forfølgelse af de kristne; noget, der sikket plagede ham hele livet. Den oplevelse betød så meget for Paulus, at han tit omtaler sig selv som ”den ringeste“ af alle. På den ene side udviser han ydmyghed overfor det kald, han blev betroet, men på den anden side udviser han også myndighed og selvsikkerhed i forkyndelsen af evangeliet.

Det kan være, vi ikke har sådanne store erfaringer at henvise til i vores liv, men den hemmelighed, som Paulus omtaler, evangeliets hemmelighed, som nu er åbenbaret i Kristus, kan sagtens begejstre os lige så meget, som den begejstrede Paulus. For evangeliets kraft er virksom til alle tider, hvor Guds ånd forsøger at kalde mennesker til omvendelse og et liv med Gud.

Hvad er så specielt ved kristendommen?

Er der specielle forhold ved kristendommen, som ikke findes i andre religioner? Paulus bliver meget personlig i sin fortælling af at ”møde Jesus“. Hvor vigtigt er det for mig at gribes af evangeliet mere end at antage en ideologi?

Hvad betyder det for os, at vi alle har fri adgang til Gud, og hvilke mekanismer i andre religioner står dette i kontrast med?

Mangler din begejstring?

Læser vi Bibelen for at få viden om de rigtige trospunkter, eller læser vi den som et kærlighedsbrev? Når man har kendt en person i lang tid, bliver forholdet ”hverdag“. Hvordan sikrer vi os, at begejstringen for Jesus kan være levende? Er dette en begejstring, vi ønsker at fortælle andre om? Hvad er det egentlig, vi er begejstrede over?

Det positive liv

Paulus siger, vi er på en rejse i livet, hvor Gud ønsker at virke for os langt mere end vi forstår eller formår at absorbere. På hvilken måde kan Guds store planer for vores liv gøre os mere glade, positive, entusiastiske og venlige? Begreber som ”dom“, ”synd“, ”advarsler“, ”frafald“ og ”ugudelighed“ er også en del af Bibelens fortælling. Hvilke mekanismer er i spil, når det kristne liv spænder fra ”overvældende følelsesladet kristendom“ til ”alvorlig, negativ, formanende kristendom“? Er der mere ”psykologi og personlighedstræk“ end kristendom i de konflikter, vi oplever mennesker imellem?

Kommentarer til studieteksterne

Ef 3 | En begejstret tilbedelse af skaberen

Ordet ”derfor“ henviser til det, som Paulus skriver om i kapitel 2, nemlig at Gud nu har realiseret sin plan og drøm om endelig at forene jøder og hedninger til et nyt folk. Nu fortsætter Paulus med at beskrive, hvordan han har fået overnaturlig indsigt i (v. 3-4) Guds planer om, at hedningerne skal have de samme ”privilegier“ som jøderne. Guds frelsesplan, mysteriet, er nu åbenbaret og gjort tilgængeligt gennem apostlene for alle. Gud udgyder nu sin velsignelse og helbredelse over hele verden.

Paulus siger, at Gud vil gøre sin mangfoldige visdom (v. 10) kendt gennem kirken. Både gennem det, den siger, men især gennem det, den er: en ny form for fællesskab, som ikke har været muligt før. Nu samles mennesker af alle racer, med alle sociale og kulturelle baggrunde, entusiastisk og tilbedende under en ny tjenerkonge. Dette er ment som et forvarsel til ”myndigheder og magter i himmelrummet“ om, hvad Gud er ved at gøre i verden. ”Guds mangfoldige visdom“ er sandsynligvis en henvisning til den apokryfe bog Salomos Visdom. Denne bogs hovedbudskab var til dem, der herskede over verden: ”I har brug for visdom“.

Vers 14-21 er en af flere bønner i Efeserbrevet (sammenlign f.eks. med 1,3-14). Det er en bøn om, at alle de vidunderlige ting, som han har skrevet om indtil nu, og som nu sker på fællesskabsplan, også vil blive realiseret i de enkelte menneskers liv. Denne bøn er også en påmindelse om, at sand forandring ofte bliver plantet i og vokser ud af bøn.

Eftertanke

Hvordan er din begejstring for Jesus? Er den personlig eller mest akademisk? Er der en fare ved at vise disse følelser?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?