Studietekster

Hent studie 3 som pdf

• Jer 29,1-14

• ApG 4,8-22

• Luk 22,54-62

Oversigt

Ordet ”mission“ bruges af både virksomheder, foreninger og kirker. Alle, der ønsker at promovere et budskab til andre omkring det, man repræsenterer, omtaler dette som en ”mission“. Man kan også være ude på en personlig ”mission“ af forskellig karakter. Når vi omtaler vores mission for Guds rige, hvad mener vi så med det? Er der forskel på at missionere for ens lokale kirke eller trospunkter, og at missionere for Kristus? Hvis vi skal følge den bibelske missionsbefaling, hvad indeholder den? Nogle ser det kun som at formidle evangeliet. Andre som at formidle trospunkter eller ”sandhed“. Og endnu andre som nogle helt specifikke ”sandheder“ som af andre betegnes som ”kæpheste“. Hvad går Guds riges mission så egentlig ud på? Hvilke budskaber er de vigtigste at give videre til andre – og hvorfor?

Kan Gud ikke bare klare det selv?

Hvordan arbejder jeg for Guds rige? Jeremias kunne have sagt, at folk i Babylon skulle tage afstand fra den kultur, de levede i eller forkynde dom og advarsel. Han kunne have opildnet til at fortælle, hvor forkert alle andre end jøderne var på den. Men det var ikke den bedste strategi i Guds øjne. I stedet bad han sit folk om at acceptere deres skæbne og tro på ham. Desuden gav han dem løftet om en fremtidig befrielse. Hvilken strategi brugte Gud til at missionere for folk i Babylon? Tror du, dette virkede bedre end at kritisere? Hvad sker der, når vi beder for andre mennesker? Gælder den gyldne regel for alle (du skal gøre mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig)?

Hvordan bevarer jeg entusiasmen?

Apostlene var fulde af begejstring. Vi kan måske tilskrive deres entusiasme de meget specielle omstændigheder. Men hvor fik de deres begejstring og frimodighed fra? Når vi læser om apostlenes missionsiver, hvad var de optaget af? Hvilken balance er der mellem mission for evangeliets sandheder og mission for at deltage i mit lokale fællesskab? Er der en modsætning eller går det ud på et? Kan det være en fare, at vi tænker på kirkelig organisation, når vi taler om mission, og glemmer evangeliet? Er det sværere at beholde en stor iver for at være med i kirken, end at boble over af kærlighed til Jesus? Kan det tænkes, at vi kan glemme den oprindelige mission for at tro på Jesus Kristus? Hvordan kan jeg missionere i et sekulært samfund, hvor den rigtige tro slet ikke er vigtig?

Kommentarer til studieteksterne

Jer 29,1-14 | Bøn for Babylon

Dette er en bemærkelsesværdig tekst af mange grunde. Det babyloniske imperium havde indtaget Jerusalem. De havde nedbrudt murene omkring den hellige by. De havde ødelagt templet og taget nogle af tempelmøblerne med til Babylon som en demonstration af, at babylonernes gud var mægtigere end jødernes Gud. De havde deporteret en stor del af befolkningen fra Jerusalem til Babylon. Og så kommer der et brev fra en profet hjemme i Jerusalem, hvor han lægger disse ord i munden på Gud: ”Bliv i Babylon. Bed for Babylon. For jeg har ført jer dertil!“ Der var sikkert mange af jøderne i eksil, der tænkte: ”Hvad? Det giver ingen mening!“ Men det giver rigtig god mening. Abraham skulle bosætte sig i et fremmed land og være en velsignelse for hele verden (1 Mos 12,1-3). Det samme skulle hans efterkommere. I den tradition kom Jesus og slog sit telt op iblandt os (Joh 1,14). Han velsignede og bad for sine fjender og bad sine efterfølgere om at gøre det samme (Matt 5,43-48).

ApG 4,8-22 | Helbredelse og forkyndelse

Helbredelse var tydeligvis en ret integreret del af de første kristnes mission. Deres forkyndelse synes ofte at have været baseret på en helbredelse eller et andet mirakel. De talte om, hvad Gud gjorde i deres liv. De kunne simpelt hen ikke lade være med at tale om, hvad de havde set og hørt“ (vers 20), og de kunne simpelthen ikke lade være med at tale om Jesus som opfyldelsen af de gammeltestamentlige skrifter. Nu skete det, som Gud havde lovet i så lang tid.

Luk 22,54-62 | Når modet svigter

Nogle gange svigter modet. Vi vil gerne være en bestemt slags person. Vi vil gerne stå for noget. Men så kommer presset. Omkostningerne. Ubekvemmeligheden. Måske tvivlen. Sandsynligvis var Peter bange for at blive taget til fange sammen med Jesus. Det så ikke godt ud for Jesus, og Peter havde ikke specielt lyst til at lide samme skæbne. Han var ikke klar. Så da spørgsmålene kom, blev han bange og benægtede, at han kendte Jesus. Han svor på det. Så galede hanen. Og Jesus og Peters øjne mødtes. Peter så Jesu ansigt forvredet af frygt og smerte. Jesus så Peters ansigt, han så anger og fortvivlelse. Men der var ingen fordømmelse i Jesu ansigt. Kun nåde. Eftertanke Forestil dig, at brevet fra Jeremias var skrevet til din menighed. Hvilke nøgleord og begreber ville være blevet erstattet og med hvad? Helbredelser får generelt ikke meget vægt i skandinaviske adventistmenigheder. Hvorfor er det sådan? Burde det være anderledes? Er det muligt?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?