Da Gud skabte verden, var det udøvelsen af skaberkraft. En egenskab, vi har svært at forholde os til som det skabte. Paulus omtaler denne kraft i Ef 1,19 som ”hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke.“ Som Jesu efterfølgere har vi nogle gange svært ved at forholde os til, at så store kræfter er tilgængelige for vores skyld. Hvordan påvirker det mig i min hverdag, på arbejde, skole eller hjemme, at jeg er koblet til himmelske kræfter, der overgår alt andet i denne verden? Er der nogle praktiske konsekvenser for, hvordan jeg lever mit liv eller tænker om mig selv og andre?
Med store armbevægelser henviser Paulus til den store kraft, Jesus har som skaber og som sejrvinder over Satans magt. Som den eneste, ”der er værdig til at åbne bogen,“ som Åbenbaringen beretter om. Den skaberkraft, som er iboende i Kristus, lever videre i alt det liv, vi omgiver os med – os selv inkluderet. Men hvordan kan denne kraft ses i mit eget liv eller de mennesker, jeg omgås? Vi ville nok have svært ved at sige som Peter til en handicappet på gaden: ”I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!“ Findes der mirakler og helbredelser i dag? Er Guds kraft kun til stede, hvis der sker overnaturlige ting? Hvor meget skal vi søge efter manifestationer på Guds kraft?
Paulus henviser til opstandelsen fra døden som grundlaget for den troendes håb. Han omtaler Jesus som konge, som den eneste ene i universet, der har vundet sejr over det onde og dødsriget. Hvordan kan tanken om Jesus som konge påvirke mit eget liv? Hvad betyder dét, at Jesus kan være konge i mit liv, i modsætning til mange, som er deres egen konge? Hvordan kan vi inspireres til at tro mere på den kraft, som er tilgængelig for os, og hvordan kan min samtale med Gud i bøn koble mig op til denne kraftkilde? Er det med Guds kraft som med strøm: den vises ikke i stillestående tilstand? Hvilke perspektiver kan det have for min hverdag?
Lukas har fortalt os, at apostlene ”gjorde mange tegn og undere“ (ApG 2,43), og i kapitel 3 får vi et eksempel herpå. Helbredelsen af den lamme er et tegn på, at Guds løfter nu er ved at blive indfriet. Som lam har han ikke adgang til templet (2 Mos 21,18), men Det Gamle Testamentes løfter peger på helbredelse af lamme (Es 35,6). Peter erklærer, at det er ”i Kristi navn“, at dette er blevet muligt. Han kalder Gud ”Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore fædres Gud“ (ApG 3,13). I Luk 20,37 blev han også kaldt sådan af Jesus for at understrege opstandelseshåbet. Den lamme ved Den Skønne Port står således som bevis på, at opstandelsen har virket i Jesus og kan virke i lemmerne på dem, der tror på ham.
Vi ved ikke præcis, hvad der blev prædiket i Korinth. Vi ser kun Paulus’ reaktion. Han reagerer på, at nogle prædikanter benægter ”opstandelsen“ (formodentlig det kollektive opstandelseshåb) og siger, at håbet ”kun gælder for dette liv“ (vers 19). En sådan lære gør troen tom. Selv om Paulus mener, at håbet også har noget at byde på i ”dette liv“, må det nødvendigvis også have betydning for fremtiden. Kan man også forestille sig det omvendte problem? En person, der prædiker, at opstandelseshåbet kun gælder for det kommende liv og ikke for nutiden?
Opstandelsen har vist os, at Jesus nu er ”Herre over alle“ (ApG 10,36). For Gud er arbejdet nu at lægge hans fjender under hans fødder. Denne formulering stammer fra Salme 8 og viser, at Jesus har den samme kongerolle, som mennesket blev skabt med. I sidste ende, når alle fjender er overvundet, vil han, den nye Adam, underkaste sig Gud. Målet er, at Gud skal ”være alt i alle“, hvilket måske er en henvisning til Guds herlighed, der fylder det skabte (1 Mos 14,21), ligesom hans herlighed fyldte templet (2 Mos 40,34). Sejren over dødens magt gør dette muligt.
Hvordan bliver Jesu opstandelse mere end en historisk begivenhed for dig? Sejr over døden eller magt i hverdagen? Hvad betyder mest for dig? Jesus er allerede konge, men en dag vil alting være underlagt ham. Hvordan tror du, at det vil ske? Hvad var Jesu måde at sejre over fjender på, da han levede og døde? Vil han bruge andre metoder til sidst?
Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?
Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?
Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?

Har du lyst til at se en gudstjeneste i en adventistkirke? Det bedste er at besøge os en lørdag hvor vi samles. Alle er velkommen til at smutte forbi for at se hvordan vi har det. Skulle du ønske at se via live streaming, eller et optag fra en anden gudstjeneste, kan du gå til vores streamingside.
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16
2850 Nærum
Tlf. 4558 7777
Mail [email protected]
CVR nr. 11924913

Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C
2850 Nærum
+45 4558 7777
CVR: 11924913
Konto: 0890 1069302
Webmaster: Jan-Gunnar Wold
Velkommen til den officielle hjemmeside for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Vi er en verdensomspændende protestantisk frikirke med over 20 mio. medlemmer. Vores lokale menigheder er spredt rundt i hele landet. Adventistkirken er et fællesskab, der deler troen på Jesus Kristus. Vi er optaget af at følge Bibelen som vejleder igennem livet og har valgt at helligholde lørdag som hviledag på samme måde, som Jesus gjorde. Vi opfordrer alle til at tilbede Gud sammen med os på den 7. dag, – lørdag, en festdag for verdens tilblivelse, da Gud skabte.
Vi håber, at du kommer til at lære os og det vi står for lidt bedre at kende ved at kigge rundt på vores sider.
