Studietekster

Hent studie 13 som pdf

• Ef 6,23-24

• Ef 2,14-18

• Matt 5,9, 21-26

Oversigt

Hvordan forholder vi os til balancen mellem at skabe fred og samtidig stå fast på principper og bekæmpe det onde?

Er det Guds plan, at vi skal være eftergivende overfor den ubudne gæst, der bryder ind i vores hus for at stjæle? Hvis han tager computeren, skal vi så også give ham musikanlægget?

”Fred og kærlighed“ kan give os associationer til mennesker i sandaler og blomster bag øret og synes ikke at passe ind i en verden, hvor vi også skal stå på barrikaderne for at kæmpe for ret og retfærdighed. Hvad mente Jesus med, at vi skal være fredsstiftere? Er der forskel på udøvelsen af disse principper i den personlige sfære og statens opgave? Hvordan kan Guds riges fredsprincipper blive en del af den måde, jeg lever mit liv på?

Personlige egenskaber

Vi er alle forskellige. Nogle mennesker synes at komme i konflikt med andre, uanset hvad omstændigheden er. Andre er bare flegmatiske og storsindede, hvor der skal meget til for at få dem op i det røde felt.

Hvordan kan Guds plan og råd om at være fredsskabende harmonere med mine personlige holdninger til ret og retfærdighed? Skal jeg bare lade mig trampe på, eller er det i orden at anlægge sag mod min nabo, der bygger højere end kommunen har tilladt?

Hvordan håndterer vi forskellige personligheder i vores menighedsfællesskab? Hvordan kan vi bedst udføre konfliktløsning? Hvordan opstår alle disse konflikter, og kan de undgås?

Nationalstaters interesse og Guds rige

Kan vi lægge de samme principper til grund for at styre en stat og internationale forhold, som enkeltindividets personlige, etiske principper? Hvordan kan Guds riges principper påvirke den større sammenhæng, også i de lokale forhold, hvor jeg befinder mig?

Hvordan kan principper om fred og kærlighed påvirke min ageren i familien, i menigheden, i sportsklubben eller i det politiske parti? Modpolen til disse kærlighedsprincipper er ofte retfærdighedsprincippet. At noget er ret og følger de rigtige principper, er jo også vigtigt, men hvordan kan jeg skabe balance på samme måde som Jesus har vist os nåde fremfor ret?

Kommentarer til studieteksterne

Ef 6,23-24 | At ønske fred for alle forhold

Fred, hvor ofte føler du den? Fred er ikke kun fraværet af konflikter og problemer, men også tilstedeværelsen af gode relationer. Fred handler om at vide, at man lever forsonet med sig selv, med andre mennesker og med Gud.

Måske var der også en formanende undertone i ønsket om fred – ønsket om, at jøder og ikke-jøder også ville finde en måde at leve sammen på, som velsignede begge parter på trods af udfordringerne.

Ef 2,14-18 | At bringe to frastødende magneter sammen

At jøder og ikke-jøder samles i et herligt nyt fællesskab omkring Jesus, fortæller meget om evangeliets kraft.

Tænk på alle de kulturelle forskelle, tekstfortolkninger og etiske dilemmaer, som de måtte navigere i. I begyndelsen var det et spørgsmål om, at ikkejøder kom ind i en jødisk-kristen menighed og tilpassede sig kulturen der. Men til sidst fik man menigheder, hvor ikke-jøderne var i flertal, og hvor det var jøderne, der skulle navigere i både deres jødiske arv og deres nye identitet i Jesus. Omskæring, kost, gudstjenesteform, sabbat … de fleste ting kunne skabe problemer.

Bibelstudiet kom ikke altid først. Mange gange var det oplevelsen af, hvad Helligånden gjorde, der tvang til nye fortolkninger (ApG 2,5-21; 8,26-39; 10,44-48; 11,1-18; 15,1-21).

”Han er vor fred“, sagde Paulus. Får Jesu død og opstandelse lov til at fylde lige meget i vores debatter, så troen bliver en kilde til fred snarere end til splittelse? Hvad er kirkens fred baseret på?

Matt 5,9,21-26 | Aktiv fredshjælp

Forsoningsinitiativer har større værdi i Guds øjne end tilbedelse uden forsoning.

”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn … Elsk jeres fjender … for at I kan blive jeres himmelske faders børn“ (Matt 5,9 og 44-45).

Mange af os har ingen fjender at øve os på. Men konflikter og uenigheder og radikalt forskellige opfattelser af, hvad der udgør en sund tro, kan være gyldne muligheder for at øve sig på det, Jesus taler om her.

Fredsskabelse handler ikke nødvendigvis om at blive enige, men om at vælge dialog frem for debat og om at lytte til hinandens hjerter, anerkende hinandens gode intentioner … og naturligvis fejre Jesu død og opstandelse og vores evige håb – sammen.

Eftertanke

Hvem har du svært ved at leve i fred og forsoning med?

Er det muligt at velsigne selv radikale uenigheder og fokusere på at være medmennesker?

Er mange af vores kirkelige konflikter egentlig luksus- og i-landsproblemer?

Tænk på et konfliktområde i menigheden. Er der noget i troen, der virkelig begejstrer både dig og dem, du er uenig med?

Hvilke relationer er en mulighed for at øve sig på at stifte fred?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?