Studietekster

Hent studie 11 som pdf

• Ef 5,21-33

• Ef 6,1-4

Oversigt

Slaveri bygger i en eller anden grad på tvang. Hvis det er frivilligt, er man en tjener.

Bibelen fordømmer ikke slaveri direkte, men kommer med vejledning til, hvordan denne mekanisme kan formes, når Guds riges principper får lov til at råde.

Dette rejser spørgsmål omkring kultur og Guds rige. Skal vi godtage kulturelle forhold som synes i modstrid med Gud, men er så indgroet at det virker umuligt at ændre? Kræver Guds rige alt eller intet?

I hvilket omfang skal vi som kristne engagere os i debatter om slaverilignende forhold, løndumping, social kontrol og genopdragelse eller omskæring af piger. Er kulturelle traditioner acceptable, blot fordi de er udbredte eller gamle?

Kulturbestemte normer

Bibelen giver indblik i mange kulturelle forhold fra en tid langt fra vores. En del traditioner virker fornuftige og er noget, vi også i dag holder fast ved. Andre sociale og kulturelle mekanismer forklares med, at ”det var datidens samfund“.

I dag er der meget snak om kvinders plads, LBGT+, kønsskifte, manden som familiens overhoved, børns vilkår med en pædagogik fra en fjern fortid og meget andet. Hvorfor fastholder vi noget som evige principper, mens andet afvises som ”datidens kultur“? Slaveri og flerkoneri blev ikke omtalt lige så stærkt dengang, som det ville være blevet i dag.

Hvis det er åbenlyst for os at slaveri ikke er Guds hensigt, hvordan kan vi så betragte alle de andre forhold som værende Guds hensigt? Hvordan navigerer vi mellem Guds riges principper og en ufuldkommen verden?

Alles tjener

Jesus benyttede sig af det sociale hierarki for at formidle sin kærlighed og plan for disciplene. På den ene side skal vi ikke være trælle eller slaver af noget, og på den anden side skal vi være alles trælle for om muligt at vinde mennesker for Guds rige. Jesus omtalte sig selv som den ultimative tjener og vendte derved den sociale rangstige på hovedet for disciplene. Han var jo også deres mester og herre.

Hvordan ville verden se ud, hvis vi alle påtog os tjenerrollen over for andre? Er det realistisk, selv om man er chef for en virksomhed eller en organisation?

Kommentarer til studieteksterne

Ef 6,5-9 | Mark 10,41-45 | Gal 4,1-7

I Efeserbrevet henvender Paulus sig direkte til slaverne om deres herrer. Det normale ville have været at tale til herrerne om, hvordan tingene burde være. Allerede med denne praksis ophøjer Paulus slaverne som ligeværdige i Kristus (Gal 3,28).

Desuden siger han en hel del ligeud: Han minder herrerne om, at de har Jesus som deres herre, og at han (i modsætning til dem?) ikke gør forskel på folk (Gal 6,9).

Jesus vendte også op og ned på alle hierarkier, da han bøjede sig ned og vaskede disciplenes fødder. Han sagde ligeud, at den, der ville være den største, skulle være alles slave, og at det blandt disciplene ikke handlede om at herske, men om at tjene (Mark 10,41-45). Hvad gjorde sådanne udtalelser ved en kristen slaves status? Slaveriet bliver næsten umuligt i lyset af en så- dan tekst. Også til Korinth skriver Paulus lige så tvetydigt og undergravende:

”Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i. Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det – men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det – for den, der blev kaldet til at høre Herren til, mens han var træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers trælle. Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i“ (1 Kor 7,20-24).

Den romerske lov gav slaver rettigheder og herrer pligter. Hvis du var hos en god herre, kunne det være et sikrere sted at arbejde end at være fri og slentre rundt på markedet i håb om at finde arbejde eller tigge. Der var meget arbejdsløshed og fattigdom i byerne. I slummen, hvor de fattige boede, spredte sygdomme sig hurtigt, og dødeligheden var tårnhøj. Det er ikke umuligt, at slaver hos kristne herrer, som var rige nok til at have tjenestefolk, havde det betydeligt bedre end tilfældige arbejdere, som måtte forsørge sig selv og deres familier i slummen. I sit brev til Filemon bruger Paulus alle kneb for at presse Filemon til både at tage slaven Onesimus tilbage som en bror og give ham friheden. Måske begge dele på samme tid?

Eftertanke

Burde Paulus og de første kristne have stået mere på barrikaderne for at afskaffe slaveriet?

Burde Bibelen være mere eksplicit imod slaveri?

Kristne har op gennem historien både afskaffet slaveriet og forsvaret det baseret på Bibelen.

Kan du se for dig, at Jesus ejede slaver?

Kan bibeltolkning være så enkelt som at stille det forrige spørgsmål? 

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?