Studietekster

Hent studie 8 som pdf

• Åb 4,9-11

• 1 Mos 3,8-13

• Joh 21,15-19

• Åb 11,15-19

Oversigt

Vinderen af Eurojackpot oplever nok en glæde, vi andre kun kan drømme om. Det evige evangelium, som englen i Åbenbaringens Bog formidler, skulle egentlig begejstre os på samme måde. Hvordan kan disse gode nyheder gøres synlige og forståelige for både mig selv og andre? Er det sværere at glæde sig over en tanke end en fysisk gevinst? Hvad indebærer evangeliet, og hvorfor er der fokus på dette i Åbenbaringens Bog? At Gud redder mig, udelukkende af nåde, til et evigt liv ud over denne verden, er den grundtanke, vi skal se på i denne uge. Det er også selve kernen i de tre engles budskaber i Åbenbaringens Bog 14.

Findes evangeliet i Det Gamle Testamente?

Findes evangeliet i Det Gamle Testamente? Bibelens tale om helligdommen, soning, offer, blod og renselse er billeder, som vi har svært ved at forholde os til i dag. Tanken om ”øje for øje“, æresdrab eller ”blodets bånd“ forstår vi typisk i sammenhæng med bandekriminalitet. Hvilke udfordringer er der i at forklare evangeliet, forsoning og Jesu offer, når billedsproget er så fjernt fra vores hverdag?

Guds ”all inclusive“-tilbud

De tre engle i Åbenbaringens Bog henviser til Gud som skaber. På den syvende dag hvilede Gud sammen med mennesket. Adam og Eva forstod, at livet kun opretholdes i hvilen med Gud. Når israelitterne gik ud af Egypten, var det en ”all inclusive“-rejse. Der blev sørget for mad, vand, GPS og fællesskab. Sabbatten skulle minde dem om, at Gud sørgede for alt på rejsen fra Egypten. Hvordan er det evige evangelium koblet til forståelsen af, at Gud frelser og opretholder os, når vi hviler? Er sabbatten så symbolet på den ufortjente frelse, og er det derfor, Gud som skaber er en del af det evige evangelium?

Gør det selv-værkstedet

At modtage noget ufortjent godt er ofte vanskeligt. Vi vil helst ordne det selv. Og helst noget for noget: ”Vil mine religiøse rutiner gøre Gud så glad, at han frelser mig?” Hvorfor er den totale hvile i Guds frelse af så stor betydning, og hvordan kan jeg fortælle dette til andre, så det giver mening? Hvordan kan sabbatten blive til mere end en dag, hvor jeg skal afholde mig fra alt muligt?

Kommentarer til studieteksterne

Åb 14,6-7 | Troen på Gud som skaber

Ekkoet af sabbatsbuddet er eksplicit. Enkelte bibler henviser i Åb 14,7 direkte til 2 Mos 20,11. Men sabbatshvilen havde også en anden dimension for undslupne slaver på vej ”hjem“. Sabbatshvilen blev således selve symbolet på frelsen fra slaveriet i Egypten. ”I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig“ (2 Mos 19,4). Frelse og genoprettelse er altid forbundet. Kaldet til frelse er samtidig kaldet til en ny start med Gud.

5 Mos 5,12-15 | Til minde om udgangen af Egypten

Noget, vi kan lære af jøderne, er, hvordan de forbinder frelseshistorien fra fortiden med konkrete handlinger i nutiden. Dette tilbud er ingen undtagelse. Gud havde givet dem hvile. På sabbatten skulle de give hvilen videre, hvor de kunne. ”Husk, at du selv var slave i Egypten.“ Glem aldrig Guds nåde! Hvad i din frelsesoplevelse ville Gud bede dig om aldrig at glemme? Hvilken symbolsk handling kunne du skabe for konstant at huske Guds nåde i dit liv? Rom 10,5-12 | Ufortjent liv ”Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte … For hvis du med din mund bekender … og i dit hjerte tror.“ To ting, der virker sammen: At bekende og at tro. Mange kristne har stor glæde af den lille bøn fra evangelierne, der med ganske få ord indeholder både bekendelse, nød, håb og frelse: ”Herre Jesus Kristus (Messias), forbarm dig over mig!“ Bønnen om barmhjertighed blev bedt i evangelierne om både helbredelse og tilgivelse. Hvis det er det sidste, du har brug for, kan du tilføje ”en synder“ til sidst. Den korte version på originalsproget er simpelthen Kyrie Eleison (Herre, forbarm dig). Du kan bede, når du har brug for hjælp og styrke eller et mirakel. Du kan bede for dig selv eller for andre. Først bekender du din tro på Jesus som Herre og Messias (opfyldelsen af alle løfter). Så får du nåde, kraft og liv! Du kan også bare bede bønnen for at praktisere Guds nærvær, for hele vores liv i Ånden sker ved Guds nåde og barmhjertighed.

Hebr 4,1-11 | Vejen til hvile

Teksten her spiller på historien om Israel i Det Gamle Testamente. Israels folk havde først vandret i ørkenen i flere år sammen med Moses. De var trætte. De drømte om endelig at komme frem (4 Mos 14). Og om at hvile (Sl 95,11). Men vantroen forhindrede dem i det, og de nåede aldrig ud af ørkenen. 40 år senere stod en ny generation ved grænsen. Nu var Josva leder. Josva kaldes faktisk Jesus i det græske Gamle og Nye Testamente – hvilket tilføjer en ekstra symbolsk værdi. Gud lovede, at de denne gang ville finde hvile (5 Mos 12,9-10; Jos 1,15). Men der var ikke meget hvile for Israel. Ulydighed og endeløse kampe blev virkeligheden, og efter mange år blev de som krigsfanger ført til Babylon, herefter var de underlagt Persien, Grækenland og til sidst under Romerriget. Som Hebræerbrevet fortæller historien, fandt de aldrig den lovede hvile. På mange måder befandt de sig stadig i ørkenen. Men da Hebræerbrevet når frem til dem, befinder tilhørerne sig igen ved en grænse. Denne gang til selve evigheden. Og de står der sammen med en ny Jesus/Josva. Men igen er de fristet til at lade modløshed, vantro og ulydighed få overhånd, og Hebræerbrevet beder dem om at holde ud. Men hvornår skal de faktisk få lov til at krydse grænsen? Hvornår vil de få hvile? Kan vi genkende os selv?

Eftertanke

Er troen en kilde til indre hvile i dit liv? Har du lært, ”at være“ kommer før ”at bære“ (Joh 15,1-8)? Hvilken forbindelse er der mellem sabbatten og evigheden?

Hvad er forbindelsen mellem skabelsen og frelsen? Hvilken fast praksis eller symbolsk handling i dit liv minder dig konstant om Guds nåde og frelse? Hvilke kan du finde på?

Refleksjonsspørsmål

 Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?