Studietekster

Hent studie 4 som pdf

• Ef 2,1-10

• Luk 15,11-24

Oversigt

Vi vælger oftest et politisk parti eller anden interesseorganisation efter at have studeret det ideologiske grundlag og sammenlignet det med vores egen mentalitet. Vi vil gerne føle, at det ”passer til mig“. Er det på samme måde, vi vælger den kristne tro?

Ville jeg tilhøre et helt andet værdisyn, hvis jeg var blevet født et andet sted på kloden? Er det en tilfældighed, at jeg er en troende kristen?

Hvad bygger den kristne tro på? Hvordan fremstiller Bibelen grundlaget for min frelse? Har jeg brug for at frelses, og fra hvad?

Dette er noget af det, vi skal se på i studiet denne gang.

Det syndige liv

Paulus taler om, at vi frelses fra vores tidligere liv. Et liv, hvor vi var ”døde i vores overtrædelser og synder“. Anser du dit eget liv for at have været fuldt af overtrædelser og synder, inden du blev troende? Passer dette billede på os i dag? 

Er kristendom noget, der vælges ud fra en ideologisk undersøgelse af, hvad der passer bedst ind i ens liv? Er hele hensigten med kristendommen at gøre mennesker til etisk bedre væsener? Bør kristendommen eksporteres til hele verden sammen med tanker om demokrati og selvstyre i håb om, at lokale befolkninger kan leve et etisk bedre liv?

Hvad bevæger mig til at være troende?

Paulus taler stort om nåde, om barmhjertighed, om at alt er en Guds gave. Hvis du ikke vælger at være kristen, fordi det virker ideologisk bedst, hvad er så bevæggrunden for, at du har valgt at følge Jesus?

Hvorfor er det så svært for os mennesker at modtage en gave uden at have del i grundlaget for gaven eller betale noget i retur?

Hvilken rolle spiller mine følelser i valg af livssyn? Hvorfor er mange lidt bange for følelser, når nu de fleste beslutninger vi tager, har følelser som en stor del af grundlaget?

Er det tilfældigt, at vi er kristne i Skandinavien eller muslimer i Iran? Kan jeg vælge noget, hvis det er tilfældigt?

Kommentarer til studieteksterne

Ef 2,1-10 | Oprejst og sat i himlen

Ifølge Paulus er der en klar forskel mellem ”før“ og ”efter“ at man omvender sig og tager imod livet i Kristus. Han beskriver ”før“-tilstanden flere steder i sine breve med mere eksplicitte beskrivelser af oprørsk adfærd (Rom 1,28- 32; 1 Kor 6,9-11).

Paulus giver to forklaringer på, hvorfor de uomvendte er ”vredens børn“:

1) de følger ”herskeren i himmelrummet“, en åndelig overmagt, og

2) de følger deres egne kødelige lyster.

Ved første øjekast kan det virke som forskellige ting, men for Paulus er det to sider af samme sag. ”Efter“-tilstanden beskrives her som at blive oprejst fra de døde og sidde i himlen sammen med Kristus. Som Paulus forstår evangeliet, er historien om Jesus (hans opstandelse og ophøjelse) nu også blevet historien om os, der tror på Jesus. Det overraskende for os læsere i dag er måske, at vi normalt ikke tænker på os selv som oprejst fra de døde eller taget til himlen for at sidde på tronen sammen med Kristus. Vi tænker normalt på dette som fremtidige begivenheder, mens Paulus her beskriver det som noget, der til dels allerede er sket. Paulus tænker imidlertid på denne måde og ser det som grundlaget for en anderledes måde at leve på.

Luk 15,11-24 | Guds inderlige medfølelse

Da faderen ser sin søn langt væk, får han ”dyb medfølelse“. I grundteksten er det græske ord ”splangnizomai“ en følelse, der kan mærkes i maven. Denne medfølelse bevæger én til barmhjertighed. Jesus følte det samme, da han så folkemængden, som var fortabte og hjælpeløse, ”som får uden hyrde“ (Matt 9,36). I en anden berømt lignelse føler den barmhjertige samaritaner det samme, da han ser jøden ligge halvdød på vejen (Luk 10,33). Det er det, Gud føler, når han ser os i vores nød, selv når vores elendighed er 100 procent selvforskyldt. Det er her, at han løber os i møde for at tage imod os, genoprette os og give os det ”liv“, som vi så desperat har brug for (Luk 15,24).

Eftertanke

Hvordan føler og lever en ambassadør ved Messias’ hof? En, der har sin plads ved kongens bord?

Hvordan reagerede den hjemmegående søn i lignelsen ovenfor (”Du er altid hos mig, og alle mit er dit“) på sin fars barmhjertighed over for broderen? Hvorfor?

Hvor er du i disse billeder?

• Langt væk og ligeglad
• Langt væk og længes efter et kram fra din far
• Hjemme, men har aldrig rigtig oplevet fars barmhjertighed
• Hjemme og oplever fars barmhjertighed
• Hjemme, men taknemmeligheden og påskønnelsen af fars barmhjertighed er kølet lidt af
• Andre?

På hvilke måder har dit forhold til din egen far påvirket din opfattelse af Gud?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?