Studietekster

Hent studie 11 som pdf

• Åb 13,11-18

• Luk 17,20-33

• Ef 1,3-14

Oversigt

Dyret i Åbenbaringens Bog er velkendt også uden for kirkens vægge. De fleste vil sige, at der er noget djævelsk, forførende og uønsket over beskrivelsen af dyret. Politisk tilskrives mange forhold ”dyret i Åbenbaringen“.

Hvor let er det at identificere, hvad der tales om? Hvorfor tales der i svært forståelige billeder? Hvad er egentlig de bærende principper i billedet af disse dyr? Hvordan kan vi undgå at fanges i dyrets spind eller frygte bedraget? Er det let og ligetil? Det onde omtales i Bibelen aldrig uden også at omtale Guds vej. Hvor er Guds vej i forhold til dyrets mærke? Giver vi dyrets mærke mere opmærksomhed end Guds mærke i vores hjerter og på vores pande? Er det, der beskrives, en konstatering af, hvordan det bliver, eller er det en opskrift på, hvad jeg skal fortælle min nabo? Dette er nogle af de forhold, vi ser på i denne uge.

Endetidsfacit

De fleste kristne retninger har en eller anden fortolkning af, hvordan fremtiden og tiden inden Jesu genkomst udarter sig. Hvorfor tiltrækkes vi af nogen, der kan fortolke fremtiden for os? Er det vigtigt at vide? Hvordan påvirker det mit liv, at jeg ved, hvad der skal ske, eller har det den store betydning for mit liv som kristen? Hvad er faren ved at have et facit for betydningen af alt i Åbenbaringens Bog? Vil andre mennesker bringes til Gud ved at få hemmeligheder åbenbaret?

Livets gang

Frygt kan motivere. Hvordan omtaler Jesus denne motivation? Hvordan skal vi forholde os til frygten for begivenhederne i de sidste tider, og vil det gøre nogen forskel for os? Hvad betyder det for dig, at Jesus siger ”jeg er med jer alle dage indtil verdens ende?“ Betyder det, at jeg ikke skal frygte for de sidste tider? Er forkyndelsen om frygt og bæven en måde at tiltrække mennesker til personer, der har påstår at have viden om de sidste tider?

Er Åndens virke større end dyrets mærke?

Kan vi fokusere så meget på det onde, at vi ikke glæder os over Guds rige? Hvad menes der med, at vi er beseglet med Åndens segl og har forskud på arven i Guds familie? Hvordan kan denne tanke beskytte os mod det, som helt sikkert kommer over verden, inden Jesus kommer? Hvad vil det sige i praksis at leve med pantet på vores arv? Står Guds segl i vores hjerter i modsætning til dyrets mærke? Skal vi frygte, at vi kan modtage dyrets mærke uden at vide det, og hvad vil det sige at leve i en verden, som følger dyret?

Kommentarer til studieteksterne

Åb 13,11-18 | Dyr vs. lam!

Dragen, dyret og det andet dyr (den falske profet) er en satanisk efterligning af Faderen, Sønnen og Helligånden. Dragen giver dyret dets kraft, ligesom Faderen giver Messias ”al magt i himlen og på jorden“. Dyret får et dødssår, der læges, ligesom Jesus dør og opstår igen. Det andet dyrs opgave er at lede mennesker i tilbedelsen af det første ved hjælp af tegn og undere (jf. Helligåndens mirakler i Apostlenes Gerninger). Om ikke andet er denne falske treenighed et stærkt vidnesbyrd om den virkelige, og at det er Jesus, der er værdig til vores tilbedelse. Men hvad der virkelig er satanisk er, at det bruger forførelse og brutal magt, mens Lammets magt udøves gennem selvopofrelse og kærlighed. Det er, fordi Jesus hellere vil dø end at kæmpe mod sine fjender, at verden kan have tillid til ham som den evige hersker i det nye rige (Åb 5,8-14). Dyret demonstrerer ”kærlighed til magt“, mens Jesus demonstrerer ”kærlighedens kraft“. Hvor ser vi disse to principper udspille sig i vores tid?

Luk 17,20-33 | Kan de sidste tider være som i dag?

Til farisæerne siger Jesus: ”Guds rige kommer ikke på en sådan måde, at man kan se det med øjnene.“ Til disciplene siger han: ”For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.“ Er dette selvmodsigende? Eller kunne det være, at GUDS RIGE skulle komme ”midt iblandt jer“ længe før MENNESKESØNNEN skulle vise sig? Det Nye Testamente kalder tiden efter at Jesus blev indsat som konge, for ”de sidste dage” eller ”de sidste tider“ (ApG 2,41, Hebr 1,2; 1 Kor 10,11). Som borgere i Guds rige, der både er kommet, men også skal komme, er det vores opgave at leve himlens livsstil allerede nu. Peter skriver: ”Men alle tings ende er nær … hold fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder“ (1 Pet 4,7­8).

Ef 1,3-14 | I lyset af håbet

Indledningen i Efeserbrevet tegner nogle fantastiske perspektiver:

Vers 3: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os“ (mens vi endnu var hedninger, ligesom han også lovede at velsigne Abraham og hans afkom (1 Mos 12,1-3)).

Vers 4: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os“ (som ikkejøder skulle vi også være hans folk, vers 4-6).

Vers 7: ”I ham har vi forløsning ved hans blod“ (ligesom han udfriede Israel fra Egypten, er vi udfriet ved lammets blod, vers 7-10).

Vers 11: ”I ham har vi også fået del i arven” (ligesom han lovede Israel landet i arv, er vi nu medarvinger i Guds rige, vers 11-14).

Et udtryk, der gentages hele tre gange, er: ”til lov og pris for hans herlighed” (vers 6, 12 og 14). Spørgsmålet er så: Hvem vil love og prise Gud på grund af os? Er det verdens nationer? Dem, der kommer til at tro på Kristus? På hvilken måde mærker du Åndens virke i dit liv?

Eftertanke

På hvilke måder afspejler mit liv det håb, jeg lever i? På hvilke måder afspejler min menighed det håb, vi har? Hvordan former vi Guds drøm om at forene alle? På hvilke måder skaber vores tro længsel hos andre?

Refleksjonsspørsmål

 Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?