Studietekster

Hent studie 2 som pdf

• Ef 1,1-23

Oversigt

Mange kristne lever et liv i ubalance mellem egne og andres krav til troslivet. Nogle gange kan det være svært bare at glæde sig over troen på Jesus.

I sin omtale af Guds ”frelsesplan for tidernes fylde“ (Ef 1,10) indleder Paulus det tema, som han vil flette ind i hele brevet. Guds plan om at forene alt bygger på Jesu død, opstandelse, himmelfart og ophøjelse (Ef 1,15-2,10).

Men hvordan er balancen mellem troens glæde og alt det, jeg føler, troen kræver af mig?

Paulus bruger mange luftige ord og vendinger i omtalen af Kristus. Det kan være svært for os at forholde os til dette og samtidig fornemme, hvordan det i praksis kan påvirke vores hverdag og relationer.

Det perfekte liv

Mennesker har til alle tider haft en hang til at arbejde for at opnå renhed. Der udføres mange øvelser for at fremtræde god. Nogle sigter mod en perfekt karakter. Hvad er det, Paulus mener, når han siger, at vi skal ”stå hellige og uden fejl for hans ansigt?“

Hvor perfekt er det nødvendigt at være, og hvad betyder det i praksis? Hvem afgør, hvordan min karakter ser ud?

Pantet på vores arv

Vi lever som troende i en ”ikke-endnu“-tilstand, hvor vi ser frem til en større tilværelse. Paulus omtaler, at vi er arvinger til alt dette. Er det betinget af, at vi er specielt kloge eller gode for at være medarvinger? Deler alle kristne denne arv, selv om de ikke tilhører den gruppe, jeg selv tilhører? Hvorfor arbejder vi ofte ihærdigt for at få andre over i ”min gruppe“, hvis vi alle tilhører én stor gruppe?

Hvad er den besegling, som Paulus omtaler? Hvad har dette med vores ”arv“ at gøre? Er den Hellige Ånd noget, nogle har, og andre ikke? Er det noget, vi kan variabelt fyldes med ligesom diesel i tanken? Eller er åndens besegling og arven en tilstand, vi omfattes af som troende?

Ser vi det fantastiske

Ville du vise følelser, hvis du fik at vide, at du har vundet en million? Hvorfor kan det være svært at vise følelser som kristen? Er vi bange for troens entusiasme? Hvordan kan det fantastiske, Paulus omtaler, inspirere mig til at slippe glæden fri i mit indre? Eller er det tunge og mørke en større motivation?

Kommentarer til studieteksterne

Ef 1,1-3 | Indledning

Ordene ”i Efesos“ mangler i nogle af de bedste og ældste manuskripter. Nogle mener derfor, at dette er et brev fra Paulus, skrevet FRA Efesos til nabokirkerne. Måske er det endda brevet til menigheden i Laodikea (Kol 4,16). Dette kan forklare, hvorfor brevet er så mærkeligt upersonligt. Han har f.eks. kun ”hørt om jeres tro“ (1,16), og der er ingen personlige hilsner – hvilket er mærkeligt i betragtning af, hvor glade Paulus og menigheden i Efesos var for hinanden (ApG 20,36-21,1).

Ef 1,3-14 | Poetisk beskrivelse af troen på Jesus

På græsk er hele denne passage kun én sætning – én lang strøm af tilbedelse. Bag den ligger Guds oprindelige plan om, at hele verden skulle velsignes gennem Abrahams slægt (1 Mos 12,1-3). Nu er denne plan opfyldt gennem Jesus. ”Vi“ i denne tekst henviser til både hedninger og jøder, der tror på Jesus, med stor vægt på, hvordan hedningerne er blevet inddraget i alle løfterne og privilegierne. Beviset er Helligånden (jf. ApG 10,1-11,18 – især 10,44 og 11,15).

Både vers 7 og 14 taler om frihed eller forløsning. Ordet kan også betyde udfrielse. Et af de mest almindelige billeder af frelse var, at ligesom Gud havde befriet Israel fra slaveriet i Egypten ved at besejre Farao, således havde Jesus befriet menneskeheden fra slaveriet under synden og døden ved at sejre over dem på korset! Ligesom vejen til frihed fra Farao gik gennem det Røde Hav, var vejen til frihed for kristne gennem dåben.

Nogle tekster talte også om frigørelse som en løsesum, hvor prisen var det, som Jesus ofrede ved at dø på korset

Ef 1,15-23 | Paulus’ drøm for menigheden?

De har allerede Helligånden (v. 13), troen og kærligheden (v. 16). Hvad mere ønsker Paulus for dem? Jo, at de lærer Gud endnu bedre at kende. Han beder om visdom, åbenbaring, lys, indsigt, så vi kan blive præget af håb, herlighed og frem for alt kraft – den enorme magt og autoritet over alle magter og åndelige kræfter, som vores tro forudsætter.

Men hvad betyder det i praksis? Hvornår har Jesu magt og autoritet været vigtig for dig? Har du oplevet Jesu magt i kirken? Hvornår har du sidst fået ny indsigt, ny visdom, ny åbenbaring, nyt lys?

Eftertanke

Tænker du på dig selv som en del af historien om Abrahams familie?

Hvis Helligånden var beviset på, at ikke-jøder blev inkluderet i Guds velsignelser, som tidligere var forbeholdt jøder, kan Helligåndens gaver så være beviset på, at kvinder er inkluderet i opgaver, som tidligere var forbeholdt mænd?

Hvor højt står ånd, tro og kærlighed på kirkens dagsorden?

Hvad med kraft, lys og åbenbaring?

Hvis du kunne få ét ønske for din lokale menighed opfyldt fra den ene dag til den anden, hvad ville det så være?

Refleksjonsspørsmål

 Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?