Studietekster

Hent studie 1 som pdf

• 1 mos 1,9-15

• Joh 1,1-18

• Luk 15,11-24

Oversigt

Bibelen starter sin fortælling med at det Gud lagde sit øje til, var koldt og øde. Livet som vi kender det, var ikke blevet til.

Ved Guds ord, kom alt det vi ser – og selv inklusive, til live. Uanset ståsted med hensyn til skabelsesberetningen, henviser bibelen til at det var ”Gud” der stod bag alt der er til. Denne ”Gud” er startpunktet og en begrundet grund at bygge livets oprindelse på. På den måde, er det mere begrundet, end at ”ingenting” var udgangspunktet.

Den bibelske fortælling stopper ikke med at konstatere at ”Gud” er materiens ophav. Den personlige Gud, der udviser stor aktivitet i at redde stumperne af sit ødelagte skaberværk, er grundlaget for den personlige tro som kristen.

Denne uge, skal vi tale om en verden i bevægelse, hvor troen på en skaber der har interesse for mit liv, er i fokus.

En begrundet platform
Johannesevangeliet begynder med en poetisk beskrivelse af hvordan verden blev til og på hvilket grundlag alt det skabte bygger på. Evolutionsteorien har mange facetter, men spørger man ind til hvilken mekanisme der startet det hele, er svaret ofte ”ingenting” eller ”det vides ikke”. Og det er her den troende kristne kan sige at dette ”ingenting” eller ”den første bevægelse”, var ”Gud”, uanset hvordan man ellers definerer ”Gud”. Den bibelske fortælling er derfor en begrundet platform at bygge troen på livets ophav på.

Er det videnskabeligt at fastholde troen på en Gud der skabte alt? Er der tale om at ”tro på fantasi” eller ”holde sig til videnskabelige fakta?” Hvorfor tror du Johannesevangeliet starter med at omtale ”ordet” og ”begyndelsen”?

Den personlige Gud
Med den ”personlige Gud” menes her ikke at vi alle har en ”lommegud”, men en Gud der aktivt opsøger mennesket og har en brændende kærlighed til selv det mest ødelagte liv. Guds mission synes at være at opsøge og finde alt der er skabt i hans billede, selv om mennesket hverken hører eller ser eller har interesse af at blive opsøgt.

Hvordan påvirker det os, at den Gud vi tilbeder, strækker sig ud til dem som efter manges mening er udenfor pædagogisk rækkevidde? Farves vores syn på andre, af at vi helst tænker at ”Gud er på min side” og at min tro på ham nok skal gøre hans interesse for mig større end for den der er længere væk?

Kommentarer til studieteksterne

1 Mos 1,9-15 | Gud har haft en plan

Det første, Gud spurgte, da mennesket syndede, var: ”Hvor er du?“ Guds svar var at søge. Synd involverer altid et element af at være faret vild – at man ikke kan finde vejen. Da Gud havde fundet Adam, kom han ikke med beskyldninger, men med spørgsmål til eftertanke. Adam bebrejder Eva for at have givet ham frugten og Gud for at have givet ham Eva. I sidste ende mener Adam, at det er Guds skyld. Forskellige bibelforskere har beskrevet syndens konsekvenser enten som deskriptive (Guds forudsigelse af, hvad han ved, der vil ske) eller præskriptive (Gud bestemmer og tildeler konsekvensen). Løftet i vers 15 kaldes ”protevangeliet“. Her loves der sejr over slangen og dens sæd ved kvindens sæd, som her refererer til Messias (se Gal 3,16). Resultatet af synden var, at verden blev fyldt med ”forbandelse“ i stedet for velsignelse, som Gud havde tænkt sig (se 1 Mos 1,22; 1,28; 2,3).

Joh 1,1-18 | Alt begyndte med ”Gud“

”Ordet“ i denne tekst henviser til Jesus. Johannes bruger det græske ord logos, som i græsk filosofi betegnede selve rationaliteten, som hele kosmos var grundlagt på. Ifølge Johannes repræsenterede Jesus grundlaget for kosmos. Han var selve livets princip. Han kom til verden og ”tog bolig iblandt os“. Udtrykket er oversat fra det græske ord skenoo, som betyder at slå et telt op. Det refererer til tabernaklet i Det Gamle Testamente. Ifølge denne tekst kom der noget nyt med Jesus: Nåde og sandhed, som ikke havde været der før.

Luk 15,11-24 | Guds initiativ for ikke-troende

Fortællingen om den fortabte søn er en af tre fortællinger i Lukas 15, hvor noget bliver væk, men bliver fundet igen. Frelse er blandt andet at være mistet, men blive fundet igen. De to sønner repræsenterer sandsynligvis de lovlydige jøder (sønnen, der blev hjemme) og dem, der ifølge ”de lovlydige“ levede et liv i synd (den fortabte søn). Faderen i historien om den fortabte søn, kvinden, der fandt mønten, og hyrden, der fandt fåret, har alle det til fælles, at der er glæde, når den eller det mistede bliver fundet. Det skal Jesu tilskuere også føle, når han ”finder“ mennesker, der har været på afveje.

Eftertanke

Hvordan kan du og den menighed, du tilhører, være et redskab til velsignelse i dit nabolag? Johannes fortæller os, at da Gud kom til os, slog han lejr iblandt os. Hvad betyder det for, hvordan vi forstår mission? Hvordan kan vi balancere mellem at stå for noget og være bredt inkluderende som menighed?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?