Studietekster

Hent studie 4 som pdf

• 1 Mos 11,1-9
• ApG 15,36-41

Oversigt

I Danmark lærer vi som børn, at vi skal samarbejde med andre. I skolen lægges der vægt på gruppearbejde. For de særligt dygtige kan dette opleves som at blive holdt tilbage. For andre kan det virke uoverskueligt at skulle samarbejde med personer, man ikke kan sammen med. Jesus valgte sig en gruppe af elever. Der har sikkert været meget gruppearbejde i at løse de praktiske ting i deres liv sammen med ”den store lærer“. Og da Jesus sendte dem ud i verden, henvendte han sig også til en gruppe. Menigheden er en gruppe. Nogle gange kan den være ret ensartet, og andre gange består den af mennesker med meget forskellig baggrund. Dette kan skabe konflikter. Lige børn leger bedst, siger man. Men selv, når det så går galt af og til, og nogle går hver til sit, kan Gud også bruge denne situation til at udbrede budskabet om sit rige!

Mig selv og gruppen

Alle Jesu elever fokuserede nok i begyndelsen mest på sig selv og på, hvad Jesus kunne gøre for dem, når han blev konge. Hvorfor tror du, at der opstod konflikter og konkurrence mellem eleverne, selv i nærheden af Jesus? Hvad var det, der forenede eleverne efter Jesu opstandelse? Er der forskellige grupper i din menighed? Hvorfor? Hvordan forholder vi os til dem uden for vores eget meningsfællesskab? Blokerer jeg for, at andre kan komme ind i min gruppe? Hvorfor? Hvordan kan vi lære at spille på samme hold, selv om vi betegner nogle som ultrakonservative og andre som ultraliberale? Hvad er det for en ”lim“, der kan binde en gruppe sammen, selv om vi er både forskellige og uenige? Eller er det bedre at splitte op som i Babel? Hvilke fordele er der ved en gruppe med meget forskellige personer? Hvilken plads udfylder jeg i Guds gruppe?

Splittelse i gruppen

De fleste af os trives bedst i rolige omgivelser, hvor ting er forudsigelige, og vi har at gøre med andre mennesker, der ligner os selv. Hvis en gruppe får mandat til at udbrede et budskab, en ideologi, tanker og meninger, hvilken virkning har det så, når gruppen kan arbejde sammen og hvilken virkning har det, når gruppen splittes i atomer? Hvorfor synes det at gå fremad med Guds budskab, når der er forfølgelser og krig? Hvorfor er det så svært at promovere et budskab uden for en gruppe? Er det sådan, at denne fremgangsmåde er Guds plan, eller bruger Gud bare de muligheder, der opstår mellem mennesker?

Kommentarer til studieteksterne

1 Mos 11,1-9 | Den store forvirring

Teksten om Gud, der forvirrede sproget hos de mennesker, der byggede Babelstårnet, kan virke mærkelig på en moderne læser. Skete det virkelig? Det er umuligt at afgøre, ligesom de fleste ting i historien. Har vi fundet Babelstårnet? De fleste moderne forskere mener, at ideen om Babelstårnet kan kædes sammen med Babylons store og storslåede tempel, Etemenanki. Det var formet som en ziggurat og lå ved siden af Marduks tempel, Esagila. Det vigtigste ved denne historie er dog, hvad den betyder. Gud er bekymret for mennesker, der slår sig sammen for at ”skabe sig et navn“. Som brugte viden til at overskride deres menneskelige grænser. Så Gud deler flokken. Og sender dem ud i verden. Det var Guds hensigt, at mennesker skulle ”herske over jorden“ som kloge konger, der ønsker, at deres land og folk skal blomstre, ikke herske over hinanden.

ApG 15,36-41 | Hvordan løses gruppens uenigheder?

Det er ikke altid sådan, at uenigheder kun er uheldige. Denne historie er en historie om, hvordan uenighed nogle gange kan føre til noget godt. Uenigheden handlede om Johannes Markus, som havde forladt Paulus i Pamfylien og var taget hjem til Jerusalem (ApG 13,13). Barnabas, hvis navn måske betyder ”trøstens søn“, ville give ham en ny chance og tage til Cypern. Paulus ville tage en med, som han mente ville være til at stole på, nemlig Silas. De blev enige om at være uenige og gik hver til sit. Og det blev til en velsignelse både på Cypern (en tradition siger, at Barnabas startede kirken der) og i Syrien og Kilikien.

Eftertanke

I beretningen om babelstårnet ser vi Gud anvende sprogforvirring til at påvirke mennesker og få dem til at ændre fokus, så de ikke modarbejder Guds ønsker og hensigt for menneskers relation til hinanden og til ham. Tror du, at Gud stadig påvirker mennesker, så de overvejer deres fokus? I givet fald, hvilke redskaber mon Gud anvender? Virker de samme redskaber på alle mennesker og befolkningsgrupper? Det Nye Testamente taler meget om enhed. Men hvor langt strækker enhedstanken? Er det naturligt eller sundt med enhed for enhver pris? Hvornår er det bedre at blive enige om, at man er uenige? På hvilke områder af livet er dette aktuelt?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?