Studietekster

Hent studie 10 som pdf

• Åb 12,9-12

• Matt 6,25-34

• Åb 18,7-21

Oversigt

Vi strammer din hud, fremhæver dine gode sider og formindsker årsager til komplekser

– reklamen for plastisk kirurgi og botoxbehandlinger formidler en nem, men kostbar vej til at lave om på vores fysiske udseende. Noget af dette kan være berettiget, og for nogle er det livsbekræftende.

Livets gave er uforudsigelig og skrøbelig, og vi er alle underlagt de fysiske love for livslængde og helbred.

Slangens lokkende tilbud til de første mennesker var ”I skal ikke dø, kun blive klogere“. Lige siden har kampen for at forhindre fysisk forfald været vigtig. Når vi lever sundt og lever længere, modvirker vi også slangens påstand – for en begrænset tid. Bibelen omtaler tid, livet og døden på en måde, der giver retning og håb.

Er alt, der lokker, bedrag?

Billedet af slangen som forfører kobler Åbenbaringens Bog sammen med Første Mosebog. Det kan lyde poetisk, men hvilke forførelser er der tale om i praksis? Er der kun tale om det rigtige politiske og religiøse ståsted? Består Satans forførelser i akademiske forhold, filosofiske, politiske eller religiøse standpunkter? Hvad er det egentlig, det er så magtpåliggende for Satan at formidle? Er det sådan, at de ting, vi ikke bryder os om, eller det som virker tillokkende på os, altid er af det onde? Hvad skal der til, for at det kaldes et bedrag? Undgår vi at blive bedraget, hvis vi mener at tro de rigtige trospunkter? Hvad nu, hvis dette også er et bedrag? Hvad er der så tilbage at holde sig til?

Frygten for livet og endetiden

Frygt kan motivere. På hvilken måde omtaler Jesus denne motivation? Hvordan skal vi forholde os til frygten for endetiden og faren for at blive bedraget? Skal vi altid leve i troens ubalance og frygt for fremtiden? Falder vi i søvn, hvis vi ikke pisker os selv med frygt? Hvad motiverer dig?

Kollapser den globale økonomi?

Er forførelsen i Åbenbaringens Bog kun af religiøs art? Kan det nemt løses med de rigtige trospunkter? I hvilken grad er der endetidsbedrag i den globale økonomi, måden vi indretter livet på, aktiemarkedet, skyskrabere, civilisationen som vi kender den og udledning af klimagasser? Hvordan kan vi agere over for andre og kalde mennesker til Gud, og kræver det, at vi lever i et telt i skoven uden strøm og kreditkort?

Kommentarer til studieteksterne

Åb 12,9-12 | Klik ikke på linket!

Den gamle slange, der forfører hele verden. Hvad var egentlig essensen af slangens forførelse? Der er flere forslag: (1) Slangen fremstillede Gud som en forbuds-Gud, selv om Gud havde sagt, at de frit kunne spise af ALLE træerne i haven – bare ikke dette. Forførelsen består i at give et forvrænget billede af Gud – en Gud, der ikke er kærlighed og som ikke vil os det bedste. (2) Slangen repræsenterer et ureflekteret begær, der ikke var afbalanceret og begrænset af pandelappen og den ramme, Gud har sat: Et kropsligt ønske (”godt at spise“), et æstetisk ønske (”en fryd for øjnene“), et intellektuelt ønske (”da det kunne give indsigt“) og et åndeligt ønske (”du bliver som Gud“). Alle disse ønsker kan være ædle og gode inden for de rammer, skaberen har sat. Men ureguleret…

Matt 6,25-34 | Hvilken nytte har frygt og bekymring?

I den tidlige kristne kirke blev løfterne her opfyldt af fællesskabet. De, der søgte Guds rige og hans sociale orden (retfærdighed som praktiseret af kirken), kom ind i en familie, hvor alle sørgede for hinandens behov. Kan vi stadig sige dette til hinanden i vores individualistiske kultur? Er det i orden at stole på, at velfærdsstaten har taget over? Hvilken slags bekymringer kan menigheden løse bedre end staten? Hvilke bekymringer kan Gud møde bedre end medmennesker?

En fortolkning af vers 33 lyder: Fokuser på Guds kongelige herredømme over alt, også vores indre liv. Lad tankerne om hans almagt berolige dine bekymringer!

Har du oplevet denne virkning i dit liv?

Kan vi bruge denne tekst i lyset af mangel på vished om frelse eller endetidsfrygt: ”Søg Guds herredømme over alt, der ville rive os væk fra ham, og tag imod den retfærdighed, som kun han kan give os…“

Åb 18,7-21 | Kan det være anderledes, end vi tror?

I det gamle Babylon advarede Daniel Nebukadnesar, Babylons konge: ”Derfor, konge, tag imod mit råd: Hør op med dine synder, og vær retfærdig, hør op med dine overtrædelser, og vær barmhjertig mod de hjælpeløse; så vil du kunne leve længe i tryghed“ (Dan 4,24).

Det Babylon, Johannes ser, var ”beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod“ (Åb 17,6). Og ”For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder“ (Åb 18,5; sml. Jer 51,9). Når hun falder, græder købmændene blandt andet fordi ingen vil købe ”slaver, levende mennesker“ (vers 13). Babylon har ganske enkelt indrettet sig på trafficking – menneskehandel. 

Vi ser, at Babylon var en by med enorm rigdom – en økonomisk verdensmagt med store muligheder for at gøre godt. Men efterspillet er skyhøj uretfærdighed. De har IKKE søgt Guds rige og hans retfærdighed.

Kan det være, at det er vores civilisation, der her bliver dømt for ikke at have taget verdens nød tilstrækkeligt alvorligt? Kan det være, at systemiske synder er endnu værre i Guds øjne end individuelle synder, fordi de forårsager så meget lidelse? Er der noget, vi som kristne kan gøre i den større sammenhæng for ”disse mine mindste“?

Eftertanke

Hvis vi læser Åbenbaringens Bog kapitel 18 metaforisk, hvor langt rækker metaforerne så? Skal den klare fordømmelse af økonomisk og social skyld fortolkes til at handle om falsk religion? Eller fordømmer Åbenbaringen 18 rent faktisk økonomisk og social skyld? Uanset fortolkning, har vi stadig Matt 25: ”For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke; jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig“ (Matt 25,42-43).

Refleksjonsspørsmål

 Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?