Studietekster

Hent studie 5 som pdf

• Ef 2,11-22
• Matt 13,24-30

Oversigt

Uanset hvor lille et samfund er, opstår der stridigheder mellem mennesker. Selv i idealistiske bofællesskaber følger dette vilkår ofte med. Paulus omtaler konflikten mellem jøder og dem udenfor. Hans tanke er, at den kristne tro gør op med de skel, der adskiller, og i stedet for at bygge mure, skal disse fjernes – fordi Kristus sonede vores synd og ligestillede os for Guds ansigt. Hvordan ser dette ud i praksis? Skal jeg ikke trække min nabo i retten, hvis han er kristen? Er der ingen undskyldning for at ligge i strid med andre i menigheden, som på det groveste har forulempet os eller vist manglende respekt? Skal jeg som kristen bare lade andre tromle over mig og mit?

Kulturelle, ideologiske og religiøse fjender

Ideologisk krigsførelse er noget, vi alle er vidner til i mediebilledet. Politiske partier anklager alle på den anden side i at være i ledtog med djævelen og kun være ude efter at ødelægge land og befolkning. De, der ikke ligner os selv, lægges for had, eller i det mindste nogle, vi ikke bryder os om eller samarbejder dårligt med. Vi kan mene, vi er forskånede for disse motiver, men ser vi nøje efter, flytter de samme mekanismer ind i den lille forening, min lokale menighed og selv i min egen familie. Hvordan navigerer vi i en dualistisk verden, hvor alle andre nemt dæmoniseres? Hvor langt strækker den kristne fred sig?

Paulus, jøder, dem og os

Paulus omtaler det rigide forhold, der var på det religiøse og sociale plan mellem jøder og dem udenfor. Han argumenterer for at ”loven er sat ud af kraft,“ og at alle skillevægge er revet ned i Kristus. Betyder dette at de ti bud ikke gælder længere? Betyder det, at det er umuligt at sætte grænser? Hvordan kan jeg tilhøre et specielt kirkesamfund, hvis alt er lige godt og der ingen grupperinger burde være? I hvor stor grad er mit syn på andre mennesker, og andre troende, farvet af en ”os og dem“ holdning? Er grundtanken i dette lige så dårligt som i det politiske teater, vi har i dag? Er holdningen bedre i min menighed i dag end for 60 år siden, eller er dagens tilstand mere et frafald fra gudgivne barrikader?

Kommentarer til studieteksterne

Ef 2,11-22 | Dem, der ikke er som mig

I denne tekst henviser Paulus mange gange til den grundlæggende fortælling i Det Gamle Testamente. Lige siden Gud praktisk talt adskilte Israels folk fra resten af menneskeheden ved at kalde dem til at være hans ”anderledes folk“, havde Gud drømt om, at resten af menneskeheden en dag ville blive inkluderet i dette anderledes folk (1 Mos 12,1-3) – med alt, hvad det indebar. Gud havde kaldt Israel ud for at lære dem at blive det folk i verden, som han fra begyndelsen havde tænkt sig, at de skulle være. Israel havde fået til opgave at holde verdens håb – Messias – i live. Nu var Messias kommet. Løfterne til Israel var blevet indfriet. Nu skulle jødernes håb strømme gennem dem til hele verden. Nu ville statsborgerskabet, løfterne og velsignelsen blive givet til alle. Nu skulle de love, som tidligere i en periode og med et meget specifikt formål havde dannet et hegn mellem Israel og resten af verden, rives ned. I Det Gamle Testamente var templet det sted, hvor Gud boede. Det var det sted, hvor himmel og jord mødtes. Nu ønskede Gud at bygge et nyt tempel. Det skulle ikke være lavet af sten, men af mennesker, der samles i et nyt og på alle måder grænseløst fællesskab. Fra nu af skulle det være det sted, hvor himmel og jord mødtes. Indtil den dag kommer, hvor himmel og jord vil blive forenet som et ægtepar (Åb 21,1-5).

Matt 13,24-30 | Hvor længe skal jeg tåle de andre?

Dette er en del af en række lignelser, hvor Jesus illustrerer, hvad Guds rige er. Jesus forklarer lignelsen om ukrudtet og hveden senere i kapitlet (13,36- 43). Jesus siger i bund og grund dette: Guds rige er en ny slags verden, en ny menneskehed, der sås og vokser midt i denne verden, som hvede på en mark. Den onde vil forsøge at hindre og kvæle dette ved at så sit ukrudt. Til sidst vil alt ondt i verden blive fjernet.

Eftertanke

I vores menneskelige natur er der meget uro. Der er egoisme, hovmod, utålmodighed, hidsighed, vrede, ubarmhjertighed, osv. Når der kommer prøvelser i vores liv, mærker vi, at dette stof vil presse sig på. Vi bliver rastløse og får ikke del i Guds fred i vores relationer. Men når vi ved Guds kraft og nåde strider troens gode strid, kommer der fred rundt omkring os og i os.

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?