Forskellen på Kristus-troende og dem, der ikke deler denne tro, er, at den ene gruppe ser det som et livsmål at efterligne Jesus i karaktertræk.
Det betyder ikke, at alle mennesker ikke kan have gode karaktertræk, der har sin oprindelse i Gud. Troende har et fokuspunkt uden for sig selv, noget større at hengive sig til.
Uanset hvordan mennesker lever livet, selv det mest uselviske og opofrende liv i tjeneste for andre, med en karakter der passer lige ind i Guds rige, vil ikke bringe menneske i harmoni med Gud.
Den bibelske fortælling viser, at der ikke er nogen anden vej til Guds rige end gennem det offer, Jesus bragte på korset. Igennem denne kærlighed finder vi livet.
Paulus omtaler den mere akademiske side af frelsesplanen i flere af sine breve. Det, som var magtpåliggende for Paulus at fortælle de kristne i Efesos, var, at de troende skulle stadfæste deres tro med et ændret liv. Kulturen og samfundsmekanismerne på den tid var meget anderledes end i vores dage. Er forskellen på ”troende og hedninger“ specielt relevant i dag? Kategoriserer vi mennesker på grundlag af deres etiske formåen? Hvad er det egentlig Paulus forsøger at fortælle os, hvis vi tilpasser hans budskab til moderne tider?
Protester i Iran over manglende personlig frihed er oprør mod et strikt religiøst kodeks. Tror du, Paulus ville være tilhænger af et moralpoliti, hvis han også havde politisk magt? Er der en fare ved at blande politisk magt og religiøse sædelighedsprincipper? Er der kristne grupperinger, der med Paulus i hånden gerne ville håndhæve et samfund, hvor ”de rene dyder“ er ”de synlige dyder“?
Hvorfor omtaler vi ofte livet som værende kategoriske kasser: sort/hvidt, enten/eller, og absolutter – og ikke i lys af moderation og mådehold? Er der en fare i at blive moralsk fordærvet, når den gode facade kommer først?
Hvilke udfordringer er der i balancen mellem den moralske ”facade” og det autentiske menneske? Kan vores søgen efter at leve ”det gode moralske liv” give os mindre troværdighed overfor andre? Kan vores selvforståelse faktisk være i strid med Guds riges principper?
Vers 1 er en passende opfølgning på 4,32: ”Tilgiv hinanden, som Gud har tilgivet jer i Kristus. I, som er hans elskede børn, skal have Gud som forbillede.“ Vi er blevet adopteret ind i Guds familie, og vores Faders familieværdier skal gennemsyre alt. Storebror Jesus har på en særlig måde vist os hvordan: ”Lev i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv for os som et offer, en velduftende duft for Gud“ (v. 2). Jesus døde i stedet for at gøre gengæld. Han døde med ordene ”tilgiv dem…“. Det er noget af et eksempel, når vi er fristet til at holde fast i bitterhed i stedet.
Resten af afsnittet handler om udenomsægteskabelig sex, begær (som ”grådighed“ her også kan oversættes til), grov snak og grove vittigheder. Grænsen er ikke trukket ved nedværdigende handlinger over for andre, men ved nedværdigende ord og tanker. Alt, der gør den anden til et ”objekt“ for din nydelse, mindsker hans fulde menneskelighed og er således i modstrid med den selvopofrende, opløftende kærlighed, som er Jesu opskrift på livet. Som der står få vers før: ”Sig kun det, der er godt og tjener til at opbygge, hvor der er brug for det.“
Det handler ikke om, at Gud finder seksuelle følelser beskidte. Det handler helt konkret om den gyldne regel: Du skal behandle andre, herunder din ægtefælle, med den samme respekt og kærlighed og trofasthed, som du selv ville ønske at modtage.
Bemærk, at Paulus sætter lighedstegn mellem at være klog (v. 15) og at leve i lyset – i godhed, retfærdighed og sandhed. Men der er flere måder at forstå dette på. En umoden forståelse er, at ”det er klogt at gøre, hvad Gud ønsker, for så undgår vi straf på dommens dag“. I denne tankegang har Gud konstrueret nogle love efter sin egen vilje, som er understøttet af truslen om straf. Disse love ønsker Gud, at vi skal adlyde, fordi han ellers bliver vred. Men dette er som sagt en umoden tankegang. Guds love er meget mere som naturlovene. Man kan ikke bryde en naturlov. Men hvis du ignorerer dem, vil de ”bryde dig“. Hvis du behandler dig selv eller din næste i strid med den grundlæggende menneskelighed, som Skaberen har lagt i os, vil du gå glip af det gode liv, du ellers kunne have haft. Og hvis du ikke forstår det før, vil du i det mindste forstå det den dag, hvor det hele kommer frem i lyset. At handle klogt handler ikke om strategisk at forsøge at undgå straf, men om at vælge det liv, der fører til dyb og inderlig tilfredshed, fordi det er sådan, vi er skabt. Som super-ateisten Sam Harris udtrykte det i en podcast: ”Jeg ved, at det mest egocentriske, jeg kan gøre, er at leve for at hjælpe andre. Der er intet, der gør mig lykkeligere.“ Se, det er det, jeg taler om!
Hvordan bruger man den dyrebare tid godt i lyset af, at dagene er onde? Hvordan bliver man ”snarere fyldt med Ånden“? Kan man vælge det? Hvorfor er taknemmelighed et så stærkt redskab for vores indre tilstand?
Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?
Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?
Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?

Har du lyst til at se en gudstjeneste i en adventistkirke? Det bedste er at besøge os en lørdag hvor vi samles. Alle er velkommen til at smutte forbi for at se hvordan vi har det. Skulle du ønske at se via live streaming, eller et optag fra en anden gudstjeneste, kan du gå til vores streamingside.
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16
2850 Nærum
Tlf. 4558 7777
Mail [email protected]
CVR nr. 11924913

Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C
2850 Nærum
+45 4558 7777
CVR: 11924913
Konto: 0890 1069302
Webmaster: Jan-Gunnar Wold
Velkommen til den officielle hjemmeside for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Vi er en verdensomspændende protestantisk frikirke med over 20 mio. medlemmer. Vores lokale menigheder er spredt rundt i hele landet. Adventistkirken er et fællesskab, der deler troen på Jesus Kristus. Vi er optaget af at følge Bibelen som vejleder igennem livet og har valgt at helligholde lørdag som hviledag på samme måde, som Jesus gjorde. Vi opfordrer alle til at tilbede Gud sammen med os på den 7. dag, – lørdag, en festdag for verdens tilblivelse, da Gud skabte.
Vi håber, at du kommer til at lære os og det vi står for lidt bedre at kende ved at kigge rundt på vores sider.
