Menu

Bibelstudier

06
maj
2023

6. At komme hjem

Studietekster

Hent studie 6 som pdf

Rom 13,11-12

Dan 2

Mark 13,28-37

 

Oversigt

Den fantastiske hjemrejse er en film om to hunde og en kat, som skilles fra deres familie og havner på en bondegård langt hjemmefra. Deres længsel efter hjemmet får dem til at begive sig ud på en lang og farefuld færd. Man kan sammenligne historien med vores rejse igennem en ond verden for at komme hjem til det nye Eden. Det er den røde tråd i hele Bibelens budskab. 

Gud har gennem profetier åbenbaret, hvordan vi lever i sidste epoke af rejsen, inden vi er hjemme. Derfor giver profetier i både Daniels og Åbenbaringens Bog nyt mod og inspiration.

Hvordan er din holdning til endetiden? Er du mere optaget af krise og dommedag end glæden ved at komme hjem? Hvordan er balancen mellem det alvorlige og glæden? Hvad fortæller vi andre om dette?

 Er vi fødder af ler?

Daniels Bog indeholder mange spændende profetier. En af de mest tydelige finder vi i kapitel 2. Synes du, den historiske forankring er tydelig? Hvorfor tror du, der kun er fokus på den del af verden, vi kender i vesten? Hvis denne profeti er skrevet på Daniels tid, hvilken betydning har det så, at vores tid er omtalt? I hvor stor grad skal vi udvise forsigtighed med at fortolke det, vi ikke ved? Er der tale om Europa og EU? Kan jeg bruge Daniels Bog til at gøre sekulære mennesker interesseret i Bibelens budskab?

 Dørvagter, der ikke hjælper

Dørvagter er sat i verden for at organisere indgangen til festen. Hvis nogen akut har brug for hjælp, kan dørvagten træde til. Jesus siger, at vi er åndelige dørvogtere. Ikke for at afgøre hvem der går ind og ud af huset, men for at forberede ejerens ankomst til sit hus. Hvordan udfører vi denne opgave? Hvad vil det sige at ”våge“? Hvilke aktiviteter skal vi være i gang med, indtil Jesus kommer? Hvilken betydning har det for forkyndelsen, at vi ikke kender dagen og timen? Men alligevel siger Jesus, at vi bør kende ”tiden“.

Glæden eller frygten

Hvordan kan vi deltage i klimakampen og forbedre lokalsamfundet, hvis vi skal advare andre om den kommende dom og jordens undergang? Er vi klædt på til begravelse eller fest? Er det vigtigt at tænke over, hvordan andre opfatter os, eller er det vigtigste, at vi får afleveret et budskab?

Kommentarer til studieteksterne

Rom 13,11-12 | Kristen inspiration

”I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på.“ Hvad kan du bruge Paulus’ lignelse til? Er der noget, der rører ved dine følelser?

Dan 2 | Er forudsigelsen det vigtige?

Wikipedia skriver: ”’Kolos på lerfødder’ er et udtryk for noget eller nogen, der virker magtfulde, men hviler på et usikkert grundlag. Metaforen er lånt fra profeten Daniel i Det Gamle Testamente.“

Men stenen i samme kapitel får ofte for lidt opmærksomhed: At den rives løs, ”men ikke ved menneskehånd“ betyder, at det rige, som himlens Gud opretter, ikke vil hvile på menneskelig magt. Som Jesus senere sagde: ”Mit rige er ikke af denne verden.“ Og når Jesus kommer på den hvide hest i Åbenbaringens Bog 19, kommer sværdet ud af hans mund. Det er ikke i hans hånd. ”I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed.“ (Dan 2,44). Hvis Gud nægter at ”knuse“ andre riger på samme måde som jernriget, der skulle ”knuse alle de andre“, hvordan vil dette så kunne ske?

Mark 13,28-37 | Hvad kan vi bruge tidens tegn til?

På en rundvisning i Bebenhausen kloster uden for Tübingen i Tyskland pegede den historiestuderende, der var guide, på en platform for enden af den gamle sovesal: ”Der stod en mand, som holdt vagt hver nat, så han kunne vække munkene ved det mindste tegn på Jesu genkomst, så de kunne tage imod ham på passende vis.“ Jesus måtte ikke finde dem sovende.

Er det dét, Jesus mener i denne lignelse? Hvis nej, hvad mener han så? Hvad skal beboerne bruge deres tid på? Hvad skal vi bruge vores tid på, mens vi venter?

Eftertanke

Et lyrisk eksempel, hvor billedet fra Daniel 2 er brugt:

Du lærte tidligt, at det, du ville have
kunne du eller hellere tage
du stjal rigdom og jord og drev mission
i tråd med gammel herskertradition
du byttede den gode del
du lod grådigheden tage din sjæl
du er en kæmpe på fødder af ler
en dag vil du tabe, dine ofre vil sejre
barnemenneske, vi deler en jord

(Bjørn Eidsvåg – Fra sangen: “Barnemenneske”)

I hvor høj grad er vi medskyldige i verdens elendighed, som betyder, at Guds rige også skal ”knække“ den civilisation, vi kender? Glæder vi os til, at Guds rige tager over? Hvorfor? Hvorfor ikke?

 

Refleksjonsspørsmål

 Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken
hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til?
Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den
historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i
Bibelen?


Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke
uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller
problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk
husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du
understrege?


Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er
universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “
trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad
fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket
budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?