Studietekster

Hent studie 10 som pdf

• Ef 5,21-33

• Ef 6,1-4

Oversigt

Den bibelske fortælling starter med, at mennesket er et socialt væsen. Fortællingen er, at Gud skabte to individer som skulle passe sammen og fungere som en enhed. Det er også denne enhed, Paulus omtaler og sammenligner med os mennesker og Gud.

Denne tanke sætter den kristne tro i en særstilling, hvor skaberen, Gud, ønsker et intimt og nært forhold til sin skabning.

Derfor er relationer så vigtige, og derfor går evangeliet også ud på, at Gud ønsker at være din ven, din frelser, din åndelige vejleder og den, som igen en gang skal kunne ”spadsere i haven“ sammen med dig. Ligesom de to første mennesker.

Det er denne enhedstanke vi skal se på i dette studie.

Er familierelationer kulturbestemte?

I vore dage skal man være påpasselig med at definere mand og kvinde både genetisk og kulturelt. Man kan let komme i en diskriminerende position. Dette er der mange, der både anfægter og ser som et frafald fra Guds plan, mens andre er glade for, at ligestilling og diskriminering endelig tages alvorligt. Kender vi lidt til kulturhistorie, ved vi at mange mennesker har levet forpinte liv i stor smerte – på- ført af dem, som skulle elske hele Guds skabning.

Siger Paulus, at manden skal være en kristusfigur i hjemmet – en der bestemmer og tager styringen? I mange kulturer er manden overhoved. I vores del af verden er det anderledes. Hvilke principper er det vigtigt at udlede af Paulus’ opfordringer? Kan det tænkes, at der er to områder i det Paulus siger? Et kulturelt og tidsbestemt, og universelle Gudgivne principper? Angiver Paulus her den indbyrdes balance i en familie? Hvorfor behøvede Paulus at give så detaljerede råd på det sociale plan?

Principper for alle sociale forhold

De fleste børnefamilier forsøger at håndtere en form for enhed og harmoni. Dette lykkes ikke altid. Der er idealer – og så er der virkeligheden. Kan vi bruge nogle af de udsagn, Paulus kommer med, for at skabe mest mulig harmoni i familien?

Hvilke principper kan vi udlede og hvordan forholder det sig, når vi slet ikke når op til idealer og i nogle tilfælde øver fysiske og psykiske overgreb mod dem, vi skulle elske som os selv?

Kommentarer til studieteksterne

Ef 5,21-6,9 | Sæt den anden højere end dig selv

Nogle mener, at den hierarkiske tankegang i kapitel 5 og 6 er så uoverensstemmende med det, Paulus skriver andre steder, at det beviser, at dette er skrevet senere af disciple af Paulus, som ønskede at genindføre mere patriarkalsk magt. Men det er muligt at læse teksten på en anden måde, som er mere i harmoni med Paulus’ tankegang andre steder.

Bemærk, at Paulus i denne tekst taler direkte og respektfuldt til både mænd, kvinder, børn og slaver. Dette var modkulturelt. Det sædvanlige ville have været at tale med husets herre om, hvordan det skulle være, og så var det sådan. Men Paulus viser i sin tale, at han ligestiller grupperne – alle bliver behandlet med samme respekt og får deres instruktioner direkte fra ham. Dette undergraver på en måde hele hierarkiet.

Også de billeder og ord, der bruges, indeholder elementer, som på en måde undergraver det, som teksten ved en overfladisk læsning synes at sige. Overskriften for hele afsnittet er: I skal underordne jer under hinanden.

Er det i virkeligheden en farlig balancegang fra Paulus’ side? Romersk lov regulerede samfundshierarkierne helt ind i hjemmet og forholdet mellem mand og kone, far og barn. Men kristendommen løftede både kvinder og børn op til en helt anden status, end de havde i den græsk-romerske kultur.

Paulus skrevet dette fra fængslet. Måske blev det censureret? Kan det være, at Paulus på overfladen siger det, som loven og samfundet krævede, at han skulle sige, men at han lagde små ”bomber“ ind, som på sigt ville forandre alt?

Forstår Paulus selv, at det han siger, kunne være problematisk, siden han bruger over tre gange så mange ord på instruktionerne til mændene? Var instruktionerne til mændene forudsætningen for instruktionerne til kvinderne – og hjælper dét i så fald?

Vi kommer ikke uden om, at teksten er på kollisionskurs med vores egalitære kultur. Men måske har vi Jesus og Paulus at takke for vores egalitære kultur – måske har de værdier, de såede, og de eksempler, de gav, spiret og vokset til dér, hvor vi er i dag?

Var det måske meningen, at vi skulle gå langt videre end instruktionerne til datidens kultur?

Eftertanke

Jesus pålagde apostlene at gøre alle folkeslag til Jesu disciple (Matt 28,19). Det tager ofte århundreder at forandre hele nationer. Nogle gange længere. Jesus sagde også, at der var meget, han ville sige, men at han måtte overlade det til Helligånden at åbenbare det i fremtiden (Joh 16,12-15). Det, de kunne vide, var, at det nye lys ville forherlige Jesus.

En måde at læse Bibelen på er, at apostelmenigheden havde succes på alle områder, og at vi skal kopiere den så godt, vi kan.

En anden måde at læse på er, at Jesus og apostlene efterlod os principper, som det ville tage århundreder at gennemføre i nationerne – ligesom det tager tid for en surdej at gennemsyre hele dejen eller for en sennepsplante at overtage hele haven (Matt 13,31-33) eller for hvede at vokse til fuld modenhed (Matt 13,24-30).

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?