Menu

Bibelstudier

24
jun
2023

13. Alt bliver godt til sidst

Studietekster

Hent studie 13 som pdf

Åb 19,1-16

Luk 22,24-30

Joh 14

Oversigt

Kampen mellem det onde og det gode er noget, vi elsker at opleve på film. Vi elsker, når det gode vinder, og forstyrres, når ondskab afslutter filmen. Hele Bibelens fortælling omfatter også dette tema. Den kristne tro er ikke militaristisk. Selv om sværd og kamp omtales i forbindelse med troen, så viste Jesus, at det er det ydmyge tjenersinde, der kan overvinde Satans magt.

De fleste kender nok fristelsen til at udøve magt. Det kan være i ubetydelig grad eller på en måde, der forvolder skade. Magt over naturen. Magt over familien, over venner. Magt over kirken eller social kontrol. Billedet af Jesus på en hvid hest, ridende sejrrigt med sit følge, var sikkert kraftfuldt på den tid, hvor hesten var almindelig. Men billedet viser, at Jesus sejrer over alt det onde til sidst, og at årsagen skal findes i den ydmyge Kristus, som du og jeg er kaldet til at efterligne.

Magtens Kristus

”Mig er givet al magt,“ sagde Jesus. Og vi beder om ”magten og æren“ i Fadervor. Kristus erkendte sin tilgang til magten, men også at dette nok var den stærkeste fristelse ikke at falde for. Det ser vi, når Jesus bliver fristet i ørkenen. Disciplene tænkte nok mere, som vi ville have tænkt: Hvor godt det er at være associeret med en magtfuld person. Men Jesus omtaler sig selv som en tjener og ikke som den magtfulde.

Hvordan skal vi udleve den kristne tro mellem magt og indflydelse og en tjenerrolle? Vi søger måske ikke politik, men vi nikker tilfredst, når en fra kirken opnår politisk magt. Vi kan udøve social magt over familie og venner, og det strækker sig nogle gange til menigheden. Vi kalder det ikke magt, men indflydelse. Hvornår bliver magtfuld indflydelse forkert? Er det forkert at have øje for at være i position til at få udført noget?

Elsket af Jesus – hver dag indtil enden

Disciplene var usikre på fremtiden og var trygge, når Jesus var hos dem. Tanken om at han skulle rejse væk, gjorde dem modløse. Jesus forsikrede dem om, at han ikke ville svigte dem men være hos dem ”indtil verdens ende“. Den lidt upersonlige Kristus på den hvide hest er faktisk den kærlige Jesus, som gør alt i sin magt for at holde fast på mig. Vores for- ældre ville blive kede af vores mistro på deres gode intentioner. Hvorfor har vi så store problemer med at tro på Jesu omsorg og nærvær – helt til endetiden slutter, eller mit liv lægges i graven? Trods alle de voldsomme billeder i Åbenbaringen er ”frygten ikke i kærligheden“. Alt bliver godt til sidst. Også for mig.

Kommentarer til studieteksterne

Åb 19,1-16 | Sejren er vores

Bemærk de forskellige grupper, der er inkluderet i lovprisningen:

• Den ”store skare“ (vers 1-3) udtrykker ”Halleluja – forfølgeren dømmes“.

• De ”24 ældste og 4 skabninger“ (vers 4-5) udtrykker et ”amen” og ”pris Gud!“

• Den ”store skare” (vers 6-8) udtrykker et ”Halleluja – Herren vor Gud … har taget magten“ og ”nu skal Lammets bryllup stå“.

• De indbudte til bryllupsmåltidet (vers 9).

Hvis ”de hellige“ er bruden (vers 8), hvem er så bryllupsgæsterne (vers 9)?

Johannes samler flere forskellige billeder af den store fest ved verdens ende. De hellige er både bruden ved brylluppet mellem Messias og hans folk, og de er gæster ved Guds fest (2 Mos 24,11; Matt 22,2 ff). Åb 19,6­8 bruger billedsprog af brylluppet, der er udskudt, indtil sejren er sikret, og kongen kan vende hjem i fred. Og så i vers 11 kommer den sejrende konge ridende majestætisk i spidsen for den himmelske hær. Men sværdet er ikke i hånden, men i munden. Hans navn er Guds ord. Og blodet på kappen er hans eget!

Jesus har ikke kaldet sine tjenere til andet end det, han selv var villig til at gøre: ”De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord. De havde ikke livet for kært til at gå i døden“ (Åb 12,11).

Luk 22,24-30 | Den omvendte fest

Hvordan kunne Jesus betro riget til disciplene, når de endnu ikke havde forstået det grundlæggende i tjenerledelse og omvendt hierarki?

Lærte de dette, inden de døde (sml. 1 Kor 4,7-13)? Hvor i menigheden ser vi Jesu ledelsesprincipper udlevet i dag? Hvilke måder at lede på mangler vi, for at det ligner principperne i Guds rige?

Joh 14 | Livet sammen med vores himmelske far

Jesus siger: Vær ikke bange. I min fars hus er der mange steder at bo. I fremtiden vil du bo hos mig, i mellemtiden vil jeg bo hos dig: ”Og jeg vil bede min Fader, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer for evigt: Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer … Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham“ (14,18.23). Hvordan oplever du …

• at Ånden altid er med dig?
• at Jesus kommer til dig?
• at Gud Fader elsker dig?
• at Treenigheden bor hos dig?

Hvornår vil du være i stand til at holde fast i disse løfter, som Jesus bad os om?

Eftertanke

Hvad inspirerer dig mest: visionen om den endelige sejr og fest i Guds rige eller visionen om hverdagen i familiefællesskab med Faderen, Jesus og Ånden? På hvilken måde hænger de to ”visioner“ sammen?

Refleksjonsspørsmål

 Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken
hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til?
Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den
historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i
Bibelen?


Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke
uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller
problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk
husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du
understrege?


Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er
universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “
trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad
fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket
budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?